Om Airmaster
Frisk luft siden 1991
EtableringenAirmaster A/S er etableret i 1991 af Henrik Stæhr og Kim Jensen.
Etableringen skete i mindre lokaler i centrum af Aars og i 2003 flyttede Airmaster til den nuværende adresse på Industrivej i Aars, hvor der siden er udvidet, således at Airmaster A/S i dag råder over ca. 7.000 m2 moderne produktions-, kontor og udviklingsfaciliteter. Airmaster A/S er velkonsolideret og beskæftiger ca. 75 medarbejdere. Afsætningen sker til de fleste Nordeuropæiske lande. Siden starten i 1991 har fokus været på decentral ventilation med varmegenvinding. Den decentrale ide betyder, at ventilationsanlægget placeres i netop de lokaler, hvor der er behov for ventilation. Herved spares energi til driften, montageomkostninger og samtidig giver løsningen mange driftsfordele og mulighed for behovsstyring af ventilationen.
Familieejet virksomhed
Airmaster A/S er fortsat ejet af stifterne Henrik Stæhr og Kim Jensen.
Ledelse:
Administrerende direktør Lars Vestergaard.
Vision
Det er vor vision at være blandt de bedste og mest foretrukne leverandører af decentrale produkter til energirigtig forbedring af indeklimaet, i Nordeuropa.
Vi vil være en god arbejdsplads med et fagligt indhold af arbejdsopgaver, der tilfredsstiller hver enkelt medarbejder på sit niveau. Tilfredshed hos medarbejdere er et af vore vigtigste aktiver.
Kunder og samhandelspartnere skal opfatte Airmaster A/S som en kompetent og seriøs samarbejdspartner i alle faser af samarbejdet med Airmaster A/S - såvel før samhandel, under samhandel som efter samhandel.
For at forfølge vor vision fokuserer vi hver dag på innovativ produktudvikling med strenge krav til energieffektivitet, kvalitet, automatik, dokumentation og service.
Vi forsøger at gøre vores yderste for at leve op til de krav som vore medarbejdere og samhandelspartnere stiller og med rette forventer af os som en seriøs og moderne virksomhed.
Airmaster forventer en betydelig vækst de kommende år qua et konstant koncentreret fokus på produktudvikling og en vilje til bevidst øgning af markedsindtrængen på nye såvel som bestående markeder.
Trivsel og indeklima
Vi tilbyder decentrale ventilationsløsninger med varmegenvinding til skoler & institutioner, kontorer & konferencelokaler og i 2011 lanceres en ny serie til ventilation i boligsegmentet.



