Åsen Skole blev bygget i 1965 og ligger i landlige omgivelser i Åsmarka i Ringsaker Kommune. I tillæg til skolen finder man også SFO og børnehave, som huser 60 elever og 12 ansatte.
Fare for nedlukning af skole
Da Åsen Skole i 2019 fik påbud fra kommunen om et for højt CO2-niveau i klasseværelserne, blev det vigtigt for Ringsaker Kommune at finde en effektiv og hurtig løsning på det dårlige indeklima for at forhindre skolen i at blive lukket ned - en løsning, som også var mulig at finansiere.
Det var vigtigt, at anlæggene tog hensyn til, at skolen ikke havde et loft hvor man kunne anbringe kanaler, og blev der behov for at bruge fællesarealerne til at føre kanaler, ville det blive en dyr løsning.
«Indeklimaet er et fokusområde hos kommunerne, da de har ansvaret for børn og elevers sundhed - både i skolen og børnehaver. Efter et tilsyn på skolen fandt man for høje CO2- værdier i klasseværelserne. Det indikerer et dårligt indeklima og kan påvirke børns koncentration og ydeevne - og føre til større fravær hos eleverne.»
- Trond Jensen, Ringsaker Kommune
Trond Jensen fra Ringsaker Kommune tog derfor kontakt til Airmaster. Trond vidste, at en decentral ventilationsløsning ville være det bedste for Åsen Skole. Både i forhold til den korte leverings- og installationstid, at der med en decentral løsning ikke var behov for store bygningsmæssige indgreb, at man kunne styre, regulerer og registrere luften - og så de økonomiske fordele ved drift, så som lavt energiforbrug og stor varmegenvinding. Projektet blev godkendt af myndighederne og installationen blev igangsat i sommeren 2020.
En decentral løsning
«Havde vi valgt en central løsning ville det blive dyrt, da det ville have medført et stort bygningsmæssigt arbejde og brandtekniske tiltag. Vi valgte derfor at installere Airmaster i alle klasseværelse og grupperum.»
- Trond Jensen
Havde Åsen Skole valgt et centralt ventilationsanlæg havde de måtte lukke skolen ned i løbet af renoveringen og et specialiseret firma skulle til for at fuldføre den omfattende installation og udskiftning af nuværende anlæg.
Med en decentral løsning kan anlæggene nemt installeres rum for rum, uden specielle faglige kompetencer, og der er således ikke behov for at lukke skolen ned. Den decentrale løsning kan også løbende udvides efter behov i forhold til skolens budget, men også hvis det bliver relevant at udvide skolen med tiden.
Behovsstyret ventilation med fokus på CO2
Som udgangspunkt fik Åsen Skole installeret 10 Airmaster ventilationsanlæg, som inkluderede 7 AM 1200, to AM 900 og en AM 300.
En Am 1200 bruges som en opslagstavle.
For at håndtere bygningens høje CO2-niveau blev anlæggene udstyret med CO2-sensorer. En CO2-sensor behovsstyrer ventilationen på en sådan måde, at anlægget automatisk styres i forhold til at holde skulle holde CO2-niveauet nede på et ønsket interval. Et tidsskema blev også inkluderet i anlæggene for at undgå, at der blev ventileret udenfor brugstid. På den måde sparer skolen energi og penge.
Enkel kontrol af ventilation og CO2
Alle anlæg, som skolen har installeret, styres centralt via Airlinq Online, som er Airmasters online webportal. På den måde kan skolen få et hurtigt og nemt overblik over driftstatus, CO2-niveau m.m. Driftsdataene bliver også gemt i et år og er noget, der giver skolen mulighed for regelmæssigt at vise myndighederne at indeklimaet er forbedret.
Resultater
Nu hvor anlæggene har kørt i en længere periode er der kommet positive reaktioner på det forbedrede indeklima.
«Vi har fået en virkelig energibesparende løsning ved at vælge CO2-sensorer i alle lokaler samt opkobling til Airmasters eget styringssystem, Airlinq Online. Vi har efterfølgende benyttet Airlinq Online til at dokumentere CO2-niveauet i alle klasseværelser ved fuld elevbelastning, noget som er blevet godt modtaget af kommunen, som har ansvaret for elevernes sundhed. Resultaterne var gode - og indenfor de tilladte værdier. Ringsaker Kommune er godt tilfreds med løsningen og kan trygt anbefale løsningen videre».
- Trond Jensen
AM 900
Skolens rektor har efterfølgende også gennemført en undersøgelse med lærerne, hvor det kommer frem, at alle er glade for det nye indeklima, som tilbydes både lærere og elever. Ringsaker Kommune er også glade for resultaterne og er meget tilfredse med, at der er mulighed for at dokumenterer resultaterne fra skolen.