Udfordringen med et dårligt indeklima skal angribes proaktivt

Hos Silkeborg Kommune tager man indeklimaproblematikken alvorligt. Kommunen har de seneste otte år arbejdet strategisk med skabe et sundere indeklima for kommunens børn og unge
265A3522

Airmaster anlæg installeret i Børnehuset Højgården, Silkeborg

Selvom forskere i årevis har forsøgt at skabe vedvarende debat om konsekvenserne ved et dårligt indeklima på skoler og i institutioner, udebliver forbedringerne. Det ses bl.a. i det offentliggjorte Masseeksperiment 2021, som er arrangeret af naturfagscenteret Astra, udviklet i samarbejde med DTU og finansieret af Realdania. Og resultaterne taler for sig selv: Indeklimaet på de danske skoler er ganske enkelt elendigt. 

Silkeborg Kommune vil ikke være en del af den dårlige statistik
Men hos Silkeborg Kommune tager man indeklimaproblematikken alvorligt. Kommunen har de seneste otte år arbejdet strategisk med skabe et sundere indeklima for kommunens børn og unge - og det har de ikke mindst pga. Thomas Lyngvad, der i 15 år var ansat som bygherrerådgiver i Silkeborg kommune, indtil han fra 1. marts startede op som selvstændig rådgiver indenfor indeklima.  

”I Silkeborg Kommune fik vi en stribe påbud fra Arbejdstilsynet tilbage i 2014. I starten slog vi ned de steder, hvor vi fik påbud, men i processen fandt vi frem til, at vi på et overordnet niveau skulle arbejde strategisk med etablering af sunde indeklimaer på skoler og institutioner. Det var ikke tilfredsstillende at lave hurtige lappeløsninger,” siger Thomas Lyngvad og fortsætter:

” Vi udarbejdede derfor nogle metodikker, bl.a. med hjælp fra Realdania. Den metode skulle sikre, at vi for det første ikke kastede os hovedkulds ud i tilfældige renoveringer men også, at vi i processen nåede hele vejen rundt. Og det har givet resultater. Silkeborg Kommune er selvfølgelig ikke i mål endnu, men i 2014 var der 11.000 børn, der gik i skole i Kommunen. 3.500 af dem sad i et fornuftigt indeklima. Fem år efter var der 8.000 børn, der sad i et sundt indeklima, og den udvikling skulle meget gerne fortsætte. Udfordringen med indeklimaet skal angribes proaktivt,” siger han.

I Masseeksperimentet 2021 ser man bl.a., at der i over halvdelen af de deltagende klasser blev målt en CO2-koncentration over Arbejdstilsynets anbefalede grænseværdi. I 11% af klasserne mere end det dobbelte af det anbefalede niveau.

Decentrale ventilationsanlæg er skræddersyet til bl.a. eksisterende skoler og institutioner
Decentrale anlæg er nemme og hurtigere at montere. De formindsker unødigt energitab, da de ikke er forbundet af lange kanaler, de kræver ikke genhusning af elever – og så er det nemmere at have med at gøre i forhold til brandkrav. Bl.a. derfor har Silkeborg Kommune haft et mangeårigt samarbejde med Airmaster.

”Ofte tænker vi nok i de centrale løsninger - de ligger på rygraden hos de fleste rådgivere, men det er ikke altid det mest optimale. Et centralt ventilationsanlæg med kanaler på kryds og tværs udfordrer de eksisterende bygningers strukturer - både hvad angår statik og brand. Derudover kræver det store indgreb, at alle mand skal genhuses i flere måneder, og det er ikke altid godt for trivsel og læring. Af de årsager begyndte vi altså at kigge i retning af de decentrale ventilationsanlæg, som slet ikke kræver det samme,” fortæller Thomas Lyngvad.

”Der tager man renoveringen i bidder, anlæggene installeres direkte i de rum, som har behov og derved behøver man fx heller ikke genhusning af elever. Og jeg må bare sige, at når vi taler skolerenovering, så er den decentrale anlæg at foretrække i langt de fleste tilfælde.”



265A3555

Airmaster har i dag et sortiment af decentrale ventilationsanlæg, hvor dyre og energikrævende kanalføringer er erstattet med energieffektive og fleksible helhedsløsninger uden unødigt energiforbrug og med fokus på ressourceanvendelse.

Læs mere om vores anlæg her:
https://www.airmaster.dk/produkter/

Vi ønsker at gøre en forskel ved at integrere bæredygtighed i vores værdier, produktion og produkter – for på den måde at skabe ventilation, der støtter både mennesker og planeten. Ved at vælge en decentral løsning får man bl.a. et lavt energiforbrug og høj varmegenvinding og ca. 50% lavere CO2-udledning.

Læs mere om de miljømæssige fordele her:
https://www.airmaster.dk/nyheder/co2-belastning-fra-ventilation/

Børn og unge skal have de bedste læringsbetingelser
To af de skoler og institutioner, der i Silkeborg kommune har bemærket, hvad et mekanisk ventilationsanlæg gør for indeklimaet, er Gjessø Skole og Børnehuset Højgården.

Gjessø skole er en ældre skole, hvor der i flere år har været klager over indeklimaet – især blandt de ansatte. Sofie Winther, som er pædagogisk leder af skolen, var selv påvirket af et dårligt indeklima.

265A3648

Sofie Winther, pædagogisk leder af Gjessø Skole

”Jeg mærkede det ret kort tid efter, at jeg blev ansat på skolen. Jeg fik det simpelthen fysisk dårligt med bl.a. svimmelhed, og de lange dage på skolen føltes til tider dobbelte så lange pga. det dårlige indeklima”, siger Sofie og fortsætter.  

”Det er ikke optimalt. Hverken for børn eller ansatte, så jeg er virkelig glad for, at kommunen har handlet på problemet. Vi har fået nyt ventilationsanlæg i bl.a. vores forberedelsesrum, og det har været helt afgørende. Jeg kunne mærke forskel fra dag ét. Der er ikke længere en tung luft, og det er en kæmpe befrielse. Det betyder også, at jeg naturligvis ser frem til, at vi får flere anlæg op. Renoveringen er i fuld gang. Vores børn og unge skal have de bedste betingelser for et godt og sundt læringsmiljø”, siger hun.

Det er ikke kun luften i rummet, der har indvirkning på indeklimaet. Også belysning, akustik og temperatur er afgørende faktorer, og alle parametre er der blevet arbejde med på skolen. De har bl.a. fået solafskærmning, nye gulve, der har indvirkning på akustikken, ligesom der er kommet fokus på belysningen.

I modsætning til Gjessø Skole er Børnehuset Højgården nybyggeri. Det er lavet i samarbejde med ABC Pavilloner - Concept Living – og er den første af i alt fire præfabrikerede modulbyggerier, der blev taget i brug i december 2021. Daglig leder af Børnehuset er Unni Eriksen, og hun er – som Sofie - glad for det fokus, som indeklimaet har fået i Silkeborg Kommune:

” Vi har decentrale ventilationsanlæg i bygningen – og det fungerer bare supergodt. Men jeg har da førhen arbejdet i nogle institutioner, hvor der ikke var et godt indeklima. Her føltes luften tung, og det blev jeg bl.a. træt i hovedet af,” siger hun.

”Et godt indeklima for mig er, når man slet ikke tænker over det. Så er det præcis, som det skal være. Både børn og voksne er i institutioner i mange timer, vi spiser mad i tætpakkede lokaler, vi skifter bleer i puslerummene – og vi leger og bevæger os i lokalerne. Vi har simpelthen bare ikke mulighed for at lufte ud hele tiden. Så et godt ventilationsanlæg er afgørende for os for at få vores hverdag til at fungere og hænge sammen,” afrunder hun.

265A3526

Ét af puslerummene hos Børnehuset Højgården

Vil du vide mere om vores løsninger til skoler?

Tøv ikke med at kontakt os!

Klar til luftforandring

Hos Airmaster er vi ”decentrale” helt ind i sjælen. Fordi vi uden sammenligning kan skabe det bedste indeklima og dermed den bedste trivsel, når vi har føling med det enkelte rum og dets brugere – og fordi, vi har ambitioner om hele tiden at blive bedre til det, vi laver.

Tilmeld nyhedsbrev