På en varm dag, hvor ventilationsanlægget ikke kan holde temperaturen nede på et behageligt niveau, så kan der opnås ekstra køling ved at eftermontere et kølemodul til ventilationsanlægget.
Styringen i ventilationsanlæggene giver allerede mulighed for en vis køling, dels gennem udnyttelse af den koldere natteluft, og dels ved bypass af varmeveksleren. Ved natkøling udnytter ventilationsanlægget den køligere natteluft til at reducere rumtemperaturen hen over natten, så der er friskt og komfortabelt om morgenen. Og ved at køre udenom varmeveksleren kommer udeluften ind i rummet, uden at få tilført varmen fra udsugningsluften.
På en varm dag er det ikke altid nok bare at udskifte luften, her må lidt ekstra køling til. Det kan dermed lade sig gøre ved at montere et kølemodul på ventilationsanlægget. Kølemodulet kører ikke nødvendigvis konstant – det bliver først aktiveret når det ikke længere kan lade sig gøre at holde indblæsningstemperaturen nede på det ønskede niveau ved hjælp af bypassfunktionen.
Kølemodulet kan reducere udeluftens temperatur med op til 15°C.