Styringsprocesser i Airmaster decentrale ventilationsanlæg
De forskellige avancerede styringsprocesser, som kan regulere Airmaster ventilationsanlæg, beskrives i det følgende.
Drift af Airmaster ventilationsanlæg i koldt klima
Airmasters decentrale ventilationsanlæg er udviklet til også at fungere optimalt i kolde regioner, som i det nordlige Skandinavien og Grønland, hvor der allerede er et større antal anlæg i drift.
Ventilationsanlæggene har indbyggede, intelligente styringsprocesser, som automatisk regulerer komponenter og kan tilpasse anlæggets drift, hvis det er nødvendigt, for at frostsikre anlægget, eller for at opretholde den ønskede indblæsningstemperatur i perioder med lave udetemperaturer.
Frostbeskyttelse af ventilationsanlæg
Varmevekslernes høje effektivitet sikrer et lavt energiforbrug til opvarmning af indblæsningsluften, hvilket er til gavn for både økonomien og miljøet. Den høje effektivitet kan imidlertid give anledning til, at der i kolde perioder kan ske en kondensering af fraluften i varmeveksleren. Hvis udeluften er tilstrækkelig kold, er der risiko for, at kondensvandet fryser til is, hvorved der sker en blokering af udsugningsluften i varmeveksleren.
Denne problematik er der naturligvis taget højde for i Airmasters ventilationsanlæg. Airlinq® styringen forhindrer isdannelsen effektivt, ved gradvist at reducere tilluftsmængden og eventuelt øge fraluftsmængden til det niveau som er nødvendigt. Derved stiger afkasttemperaturen igen.
Hvis denne proces ikke er tilstrækkelig mod isdannelsen i varmeveksleren, vil Airlinq® styringen beskytte anlægget ved at gennemføre driftsstop og aktivere et alarmsignal.
Kontrolleret indblæsningstemperatur
For at opnå en optimal varmegenvinding er Airmasters' ventilationsanlæg udstyret med højeffektive modstrømsvarmevekslere. En eftervarmeflade anvendes derfor kun til at udligne det minimale varmetab ved ventilationen således fuld drift kan opretholdes selv i kolde geografiske egne.
Som standard opretholdes en balanceret ventilation, så længe indblæsningstemperaturen holder sig inden for acceptable grænser.
Såfremt den ønskede indblæsningstemperatur ved lav udetemperatur ikke kan opretholdes, reducerer Airlinq styringen gradvis tilluften og øger fraluften. Herved kompenseres der for den lave temperatur.
Funktionen er også aktiv hvis eftervarmefladens kapacitet udnyttes 100%.
Med denne funktion betyder det, at i visse klimaer er for- eller eftervarmeflade unødvendig.
Elektrisk eftervarmeflade med adaptiv styring
Den elektriske eftervarmeflade styres automatisk via Airlinq styringen, som kontrollerer temperaturforholdene i anlægget og kobler eftervarmefladen til og fra, alt efter behov.
Adaptiv styring betyder, at den elektriske eftervarmeflade opvarmer tilluften efter modstrømsvarmeveksleren med kun den energi, der er behov for, til at opretholde den ønskede indblæsningstemperatur. Den adaptive styring sikrer dermed en jævn indblæsningstemperatur.
Balancen mellem til- og fraluft kan opretholdes via en elektrisk eftervarmeflade, selv ved en meget lav udetemperatur.
Placeringen af eftervarmefladen er illustreret på figur 1.
Figur 1: Simplificeret principskitse af ventilationsanlæg med varmeveksler og eftervarmeflade.
Elektrisk eftervarmeflade
Vandeftervarmeflade
Ved de fleste ventilationsanlæg kan der i stedet for en elektrisk eftervarmeflade monteres en vandvarmeflade.
Med en vandvarmeflade kan den ønskede indblæsningstemperatur ligeledes opnås. Vandvarmefladens store overflade sikrer god overførsel af varmeenergien til indblæsningsluften.
Airlinq styringen starter og stopper vandvarmefladen ved hjælp af en motordrevet ventil. Vandvarmefladen leveres færdig indbygget i ventilationsanlægget, eller som en del af luftkanalsystemet. Dermed er tilslutningen til det lokale varmesystem enkelt og hurtigt.
Frostbeskyttelse af vandvarmeflade
Vandvarmefladen er fra fabrikken forsynet med en separat selvstyrende varmholdelsesventil, som sikrer en minimal temperatur, selv når ventilationsanlægget er slukket. Alle nominelle værdier og parametersettings til vandvarmefladen er forprogrammeret i Airlinq styringen. Vandvarmefladen er derfor frostbeskyttet og direkte funktionsdygtig.
Vandvarmeefterflade
Forvarme
Airmaster ventilationsanlæg kan leveres med elektrisk forvarmeflade eller en ”virtuel forvarmeflade”.
Er ventilationsanlægget udstyret med en elektrisk forvarmeflade, opvarmer denne udeluften før den tilføres modstrømsvarmeveksleren, og forhindrer herved isdannelse i varmeveksleren.
I henhold til at opretholde en balanceret ventilation kontrollerer Airlinq styringen temperaturforholdene i ventilationsanlægget. Dette sker ved, at forvarmefladerne kun tilkobles såfremt behovet eksisterer. Energiforbruget kan herved holdes på et minimum.
Placeringen af forvarmefladen er illustreret på figur 2.
Figur 2: Simplificeret principskitse af ventilationsanlæg med varmeveksler og forvarmeflade.
Elektrisk forvarmeflade
Virtuel forvarme
På nogle anlægsmodeller kan frostbeskyttelsen alternativt fortages ved hjælp af en eftervarmeflade og funktionen "virtuel forvarme" (VPH).
I perioder med risiko for isdannelse, kan en mindre del af tilluften ledes udenom varmeveksleren via bypassspjældet, se figur 3. Dette medfører, at fraluften nedkøles mindre i varmeveksleren og forhindrer herved isdannelse. Den del af tilluften, der ledes udenom varmeveksleren, blandes igen med tilluften, som har passeret gennem varmeveksleren, før eftervarmefladen opvarmer luften til den ønskede indblæsningstemperatur.
Hvis ventilationsanlægget er udstyret med forvarmeflade, eller eftervarmeflade, kombineret med funktionen ”virtuel forvarme”, er det først når varmefladens kapacitet er udnyttet 100%, at styringen vil foretage ubalance i luftmængden.
Figur 3: Simplificeret principskitse af ventilationsanlæg med varmeveksler og varmeflade til virtuel forvarme funktion (VPH).
Flowstyring
Ved de fleste ventilationsanlæg styres luftmængden efter flow styring.
Flow styring betyder, at luftmængden opgives i m3/h og sikrer balanceret drift ved eventuelt varieret modtryk på tilluft og fraluft. For at luftmængden kan omsættes til m3/h, er der monteret målestudse inde i anlægget, mellem ventilatoren og hovedboksen, som måler differencetryk. Differencetrykket måles for henholdsvis tilluft samt fraluft og omsættes derved til en luftmængde i m3/h.
Kondenshåndtering
Ved den høje varmegenvinding på op til 95% sker der en kraftig afkøling af fraluften i modstrømsvarmeveksleren. Herved kan fugten i fraluften under visse forhold kondensere i varmeveksleren. Hvis det sker, så vil kondensvandet blive opsamlet i en kondensbakke, hvor en svømmer automatisk registrerer mængden af kondensvand.
Det decentrale ventilationsanlæg er udstyret med en automatisk kondenshåndteringsproces, som betyder, at der i lokaler med normal fugtbelastning, som f.eks. kontorer, mødelokaler og klasselokaler, typisk ikke er nødvendigt at tilslutte kondensafløb.
Ved ventilering af lokaler med højere fugtbelastning kan kondensvandet ledes væk fra ventilationsanlægget til et afløb for at forhindre driftsafbrydelser, f.eks. ved at udstyre ventilationsanlægget med en fuldautomatisk kondenspumpe.
Automatisk kondenshåndteringsproces
Hvis kondensvandet i kondensbakken når et vist niveau vil det aktivere svømmeren, og styringen vil automatisk starte kondenshåndteringsprocessen. Processen vil stoppe tilluft- ventilatoren og øge luftmængden til 100% på fraluftventilatoren i et forsøg på at fjerne kondensvandet. Processen vil køre i 20 minutter, og vil forsøge 4 gange i alt. Hvis kondenshåndteringsprocessen er effektfuld og får fjernet kondensvandet, så vil kondensalarmen blive nulstillet. Hvis processen ingen effekt har, så vil ventilationsanlægget stoppe. Kondensalarmen vil i så fald fremkomme, og kondensvandet skal fjernes manuelt før ventilationsanlægget kan startes igen.
Indbygget svømmer, der advarer, hvis der dannes kondensvand og dette ikke bortledes.
Læs også om styringsprocesser til køling og behovsstyring
styringsprocesser til køling behovsstyring af ventilation