Energiforbrug til ventilation
Et eksempel på årlig energiforbrug til ventilation i skoleklasse
Skærpede bygningsreglementer medfører, at renoveringsprojekter og nybyggerier i dag bliver meget lufttætte - så lufttætte, at det nærmest føles, som at være i en pose.
Bygninger skal være tætte - og alligevel skal de kunne ånde. Det lyder modstridende, men det der menes er, at bygninger skal være tætte, så vi ikke bruger for meget energi til opvarmning.
De skal kunne ånde, så fugtig og "forbrugt” luft kan slippe ud.
Bygninger skal ikke ånde via tilfældige utætheder, men derimod ved kontrolleret og behovsstyret ventilation.
En typisk følge af mangelfuld udluftning er at den relative luftfugtighed øges, og som følge heraf kan der opstå skimmelsvamp i bygningen. I skimmelsvampenes spor findes stoffer, der er direkte skadelige for mennesker og dyr.
Hvad skal du gøre?
Du skal lufte ud - men på den rigtige måde. Decentral mekanisk ventilation med varmegenvinding sikrer at intet overlades til tilfældighederne.
Med et decentralt ventilationsanlæg, der automatisk tilpasser tilførsel af frisk luft til hvert enkelt rum, opnås et indeklima der er sundt på en økonomisk måde.
Når man vurderer indeklima, opdeles det typisk i et optisk, akustisk, termisk og atmosfærisk indeklima, som alle har indflydelse på vores sundhed og velbefindende.
Under det optiske indeklima er forhold som dagslysindfald, belysningsniveau og lyskvalitet vigtige.
For at skabe et godt akustisk indeklima skal der være et lavt støjniveau udefra og fra tekniske installationer. Ligeledes skal efterklagstiden i lokalet tilpasses rummets funktion for at give den mest behagelige oplevelse.
I forhold til det termiske indeklima er forhold som temperatur og relativ luftfugtighed vigtige, både for vores velbefindende, men også af hensyn til bygningens holdbarhed. Opstår der betingelser, der er optimale for skimmelsvamp som f.eks. hvis en bygning renoveres og bliver for tæt, samtidig med for ringe ventilation, så er det skidt for vores helbred, men også for bygningen. Det er vigtigt at få udformet ventilationen så den er tilstrækkelig i forhold til bygningen og det enkelte lokales aktiviteter, og herudover sikre at der ikke opstår kulde eller træk.
Det atmosfæriske indeklima eller luftkvaliteten er det fjerde forhold som er vigtigt i forhold til at skabe et godt indeklima. Luftkvalitet er en af de ting vi hurtigt kan mærke på vores velbefindende.
En række aktører i Danmark er gået sammen om at definere problemerne der skal løses i forhold til skolernes indeklima, prioritere indsatsområderne, og komme med konkrete lovgivningsmæssige forslag.
(Indsatspartnerne er: Veltek, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Blik & Rørarbejderforbundet, Concito, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Rådet for Grøn Omstilling. Herudover har projektet haft en række videnspartnere: Bygherreforeningen, Dansk Center for Undervisningsmiljø, DTU, Saint-Gobain, Skole og Forældre, Teknologisk Institut).
I forhold til luftkvalitet har projektgruppen defineret disse 5 områder som vigtige:
Som nævnt ovenfor kan skimmelsvamp opstå i bygninger, der er blevet for tætte og med for dårlig udluftning. Af hensyn til varmeregningen laver vi gerne bygningerne så tætte som muligt i dag, det vil sige at udfordringen er at skaffe tilstrækkelig frisk luft ind i hvert enkelt rum for at skabe den rigtige luftkvalitet jf. de 5 ovennævnte hovedområder.
Ikke alle bygninger har et godt indeklima, og det skyldes ofte, at der er for meget fugt i bygningen samtidig med stor afgasning og dårlig eller ingen ventilation. Det kan forårsage både helbredsmæssige og økonomiske problemer.
For bygningen kan det betyde råd og svamp i konstruktionerne, hvilket på sigt kan ødelægge bygningen - og følgevirkningerne for brugerne kan være astma og allergi, hvis det får lov at udvikle sig.
Flere og flere får konstateret astma og allergi, og en del af forklaringen er dårligt indeklima.
CO2-målinger foretaget i et traditionelt undervisningslokale på Gl. Hasseris Skole viser tydeligt hvor afgørende en god ventilation er for luftkvaliteten.
Den blå linje viser CO2-niveauet med et Airmaster anlæg i drift. Den røde linje viser målinger foretaget i samme lokale uden ventilation.
Resultatet er tydeligt. Uden ventilation ryger CO2-niveauet, på bare en enkelt undervisningstime, op på 2000 ppm.
Set i betragtning af hvor mange timer vi tilbringer i daginstitutionen, uddannelsesinstitutioner og på arbejdet - er dette resultat både tankevækkende og foruroligende.
Målinger foretaget over en hel undervisningsuge.
Ved 400-1000 ppm er der tale om et normalt CO2-niveau i rum med god tilførsel af frisk luft.
Ved 1000-2000 ppm vil du typisk føle træthed og koncentrationsbesvær.
Ved 2000-5000 ppm vil du typisk have hovedpine, være søvnig og generelt føle dig utilpas.
Ved 5000 ppm eller derover er der risiko for at besvime på grund af CO2-forgiftning.
Airmaster tilbyder gratis CO2-tjek til virksomheder og institutioner.
Samtidig med at vi skal skabe et godt indeklima for os selv og for bygningen, skal vi også spare på energien. Energibesparelser er som regel en del af især renoveringsprojekter, hvor ældre bygningsmasser skal fornyes og moderniseres. Her kan Airmaster decentral ventilation i høj grad være med - driftsomkostninger til strøm er ekstremt lave og herudover vil behovsstyringen sørge for at der kun ventileres i de rum, der har behov for det.
Ved hjælp af "energiberegneren" kan du beregne det årlige energiforbrug for Airmaster ventilationsanlæg