Filter klassifikationer
Airmaster ventilationsanlæg er fabriksleveret med filtre i henhold til den nyeste standard, ISO 16890.
ISO 16890 anvender betegnelser som klassificerer effektiviteten af filtreringen ift. partikelstørrelserne. PM1, PM2,5, og PM10 angiver partikelstørrelsen i µm, hvor 10 µm er den største partikel og 1 µm er den mindste partikel.
Foran PM angives et e (ePM) som angiver effektiviteten af udskillelsesevnen for partikelstørrelsen og som angives i %. F.eks. kan et filter som opfylder kravene til ISO ePM1 (>55%) udskille mere end 55 % af partiklerne af størrelsen 1 µm.
De nævnte ISO 16890 klassifikationer er vores mest anvendte filterklasser. Andre filterklasser kan leveres på forespørgsel.