Spring til hovedindhold

Behovsstyret decentral ventilation

Behovsstyret decentral ventilation giver dig den bedst mulige luftkvalitet i hvert enkelt rum – med lavest muligt energiforbrug. Det er ikke nødvendigt at vælge om du vil prioritere luftkvalitet og dermed velvære for menneskene i rummet, eller om du vil prioritere energiforbruget. Du kan ganske enkelt få begge dele.
Behovsstyret decentral ventilation

Decentral ventilation er installeret direkte i det rum, der skal ventileres. Det betyder samtidig at man kan styre hvert enkelt rum hver for sig med individuelle indstillinger. Ud over individuelle grundindstillinger for hvert enkelt rum, så kan vi også styre ventilationen automatisk efter behov ved hjælp af forskellige sensorer.

Det kan være en PIR sensor (bevægelsessensor), som får ventilationen til at starte når der er bevægelse i rummet.

Det kan også være en CO2-sensor, der på intelligent vis styrer luftmængden alt efter om der er få, eller mange personer til stede i rummet. Sammen med CO2-sensoren kan man også vælge en TVOC-sensor, der måler tilstedeværelsen af let fordampelige organiske stoffer.

I sportsfaciliteter som f.eks. omklædningsrum kan man endvidere vælge at styre efter luftfugtighed, så den altid holdes nede på det ønskede niveau.

Der er således et stort antal af muligheder for at kombinere forskellige grundindstillinger med sensorer. Herunder beskrives mulighederne med tidsstyring, CO2-sensor, TVOC-sensor, PIR-sensor og fugtsensor/hygrostat.

Tidsstyret ventilation

Tidsstyret ventilation

I lokaler som benyttes regelmæssigt, kan det ofte være en god idé at lade grundventilationen være tidsstyret.

Både for klasselokaler og kontorer kan det være en fordel at lade grundventilationen starte f.eks. en time før, der er nogen, der møder ind. På den måde er der frisk luft helt fra starten af dagen.

Man kan vælge udelukkende at styre ventilationen efter et ugeskema, men man kan også vælge at supplere med en sensor. Især i lokaler med varieret brug og varieret antal personer tilstede, giver det god mening at supplere med CO2-sensor og evt en TVOC-sensor. På den måde vil luftkapaciteten automatisk justere sig alt efter hvor mange personer, der er til stede i lokalet (CO2), eller efter hvad der afgives af flygtige gasser (TVOC).

Der er mulighed for 7 forskellige tidsprogrammer med individuelle setpunkter samt natkølingsprogram, så der er rig mulighed for at forprogrammere de mest anvendte tidsskemaer.

Behovsstyret decentral ventilation med CO2-sensor

Behovsstyret decentral ventilation med CO2-sensor

Indendørs har vi i længere tid brugt CO2-koncentrationen som indikator for luftkvalitet, og flere steder er der lovgivning omkring maksimale værdier for CO2 -koncentrationen.

Dels fordi det er en god indikator for aktivitetsniveau, og dermed behovet for udskiftning af luft, og dels fordi vi kan måle CO2-koncentrationen ret nøjagtigt. Det er derfor både relevant og teknisk muligt at bruge CO2-niveau til at styre efter.

Udåndingsluften fra personer indeholder blandt andet CO2, hvilket vil sige at jo flere der er til stede i lokalet, eller jo mere vi bevæger os – jo mere stiger CO2-koncentrationen.

Det giver derfor rigtig god mening at lade ventilationen styre efter CO2-niveau i lokaler med et mere ujævnt brugsmønster hen over dagen. Det kan f.eks. være klasselokaler, eller de mange forskellige typer rum i børnehaver og daginstitutioner. Andre lokaler med meget varieret brugsmønster kan være grupperum, mødelokaler eller kantiner mv.

Tidsstyring kombineret med sensorer

På en skole vil man typisk køre med en grundventilation efter tidsskema og så supplere med CO2-behovsstyring. På den måde vil ventilationen på det meste af skolen køre ned sidst på eftermiddagen. Men det ene rum, der lige skal bruges til et forældremøde – her er der stadig frisk og god luft, fordi ventilationen samtidig styres efter CO2-niveauet.

Der er flere kombinationsmuligheder for styring. Således kan der f.eks. også tilføjes en PIR sensor som vil starte anlægget ved bevægelse, og stoppe når der ikke længere registreres nogen bevægelse i rummet. CO2-sensoren vil så justere mængden af luft, alt efter hvor mange personer der er til stede. PIR sensoren vil på den måde fungere som start/stop for grundventilation, og CO2-sensoren sørger for den rette mængde luft / luftkvalitet.

Som noget nyt kan vi nu også behovsstyre ventilationen ved hjælp af en TVOC-sensor, som kombineres med en CO2-sensor.

Behovsstyret decentral ventilation med PIR sensor

Behovsstyret decentral ventilation med PIR sensor

Ventilationsanlægget kan indstilles til at starte/stoppe via et signal fra en PIR-sensor (bevægelsessensor). Når PIR-sensoren registrerer en bevægelse sender den et signal til ventilationsanlægget om at starte. Anlægget starter i normal drift med den tilhørende programmerede luftmængde og indblæsningstemperatur. Når der ikke længere registreres bevægelse, vil signalet bortfalde, og anlægget stopper efter den forprogrammerede efterløbstid.

PIR-signalet benyttes ofte til at ændre anlæggets drift fra grundventilation til normal drift når personer opholder sig i sensorområdet. Behovsstyring af ventilationen med PIR sensor er særdeles velegnet at benytte i rum med uregelmæssig anvendelse som f.eks. i mødelokaler, biblioteker, omklædningsrum eller lignende.

Hvis det er rum uden nogen form for regelmæssig brug, så kan det give god mening at lade PIR sensoren styre start af ventilationsanlægget med en grundventilation, og så lade en CO2-sensor styre luftmængden. Med denne kombination vil man typisk lade CO2-sensoren styre hvornår ventilationsanlægget skal stoppe igen.

Er det lokaler med både regelmæssig og ad hoc brug, så kan det give mening at lade ventilationen køre efter tidsskema og CO2-sensor i de tidsfaste timer, og så lade en PIR sensor starte og stoppe på øvrige tidspunkter. Det kunne f.eks. være et klasselokale, der ud over normal brug om dagen, også en gang i mellem benyttes til forældremøder mv.

Luftfugtighed

Luftfugtighed

For at opnå en komfortabel luftkvalitet spiller luftfugtigheden også en væsentlig rolle.

Er luftfugtigheden for høj er der risiko for råd og skimmel i bygningen med følgevirkninger for helbred i værste tilfælde. Er luften for tør, kan den give tørre øjne og tørre slimhinder mv, der ligeledes giver ubehag.

En normal behagelig luftfugtighed ligger i intervallet 30-60%, hvilket giver det sundeste indeklima for såvel mennesker som bygning. Her kan tilføjes at Astma-Allergi Danmark anbefaler at den relative luftfugtighed helst skal være under 45%, da høj luftfugtighed kan være særligt generende, hvis man lider af astma.

Når det gælder om at undgå udtørring af rumluften om vinteren, er det første skridt efter Airmasters mening at etablere behovsstyring af luft udskiftet ved hjælp af enten CO2-, TVOC, og/eller Airmaster adaptive fugtstyring.

Desuden er det en stor fordel at have kontrol med rumtemperaturen og ikke lade denne være unødig høj. Begge dele vil have en meget gunstig virkning i retning af at have en fornuftig indendørs luftfugtighed.

Hvad er den optimale indendørs luftfugtighed?

<30% - Hvis den relative luftfugtighed indendørs er under 30% er der en øget risiko for at nogle vil opleve gener som følge af et tørt indeklima.

30-60% - En luftfugtighed i dette interval er en normal luftfugtighed, der vil opleves som sund for både mennesker og bygninger. Om sommeren vil luftfugtigheden ofte ligge i den høje ende, og om vinteren i den lave.

60-70% - Er den relative luftfugtighed indendørs på dette niveau eller over, er det for fugtigt og kan give problemer med f.eks. skimmelsvamp.

Adaptiv behovsstyring

Airmasters ventilationsanlæg kan udstyres med en ekstra fugtsensor, og en ekstra udvidet programmering.

Integreringen af fugt- og temperatursensorer på både indtag og udsugning muliggør en nøjagtig beregning af den absolutte luftfugtighed.

Automatisk vejrmæssig tilpasning

Den adaptive fugtstyring sørger automatisk for at begrænse udtørring af luften om vinteren, og for at holde fugtigheden nede om sommeren.

Denne effektive og energibesparende driftsform er godt for både indeklima og energiregning.

Styring via Væghængt Hygrostat

En hygrostat registrerer luftens relative fugtighed, og sender derefter enten et start- eller et stopsignal ud til ventilationsanlægget. Start-/Stopsignalet kan indstilles. Fugten i luften påvirker længden af hygroskopiske kunststoffibre. Afhængig af fugtniveauet aktiverer fibrene en kontakt, der udløser signalet.

Når den ønskede relative luftfugtihed overstiges/underskrides, sender hygrostaten et start-/stopsignal til ventilationsanlægget. Hygrostater benyttes ofte til at ændre anlæggets drift fra grundventilation til fuld drift, når den ønskede relative luftfugtighed overstiges.

Hygrostaten sikrer at luftfugtigheden automatisk holdes nede.
Kan leveres til montage i rummet eller indbygget i ventilationsanlægget.