AM 150 er et decentralt ventilationsanlæg med høj varmegenvinding, der er særligt velegnet til 1-2 personers kontorer samt mindre møde- og grupperum. Kort sagt: mindre lokaler, hvor der er behov for et godt og komfortabelt indeklima, der kan bidrage til trivsel og velbefindende.
AM 150 er et væg-/lofthængt ventilationsanlæg i en horisontal version, hvor luftindtag og afkast føres bagud fra anlægget.
Ventilationsanlægget kan installeres fuldt synligt, eller delintegreres i loftet, så kun den nederste del er synlig. Det er også muligt at rørføre udsugning, hvorved det f.eks. er muligt at indbygge ventilationsanlægget over et diffust siveloft, eller tilslutte udsugning fra et tilstødende rum.
Med mulighed for individuel behovsstyring af ventilationen f.eks. afhængig af CO2-niveau i rummet, ventileres kun når det er nødvendigt. Det sparer energi og sørger samtidig for at der ventileres i forhold til hvor mange mennesker, der opholder sig i rummet.
Styringen kan kombineres med Airmasters cloud løsning, Airlinq Online, så der opnås central styring og overblik over alle dine Airmaster ventilationsanlæg. Ventilationsanlægget kan selvfølgelig også integreres til eget BMS via Airlinq Online og dennes API.
AM 150 er registreret i databasen for byggeprodukter, som kan anvendes i Svanemærket byggeri.
Eksempler på anvendelsesområder
- 1-2 personers kontorer
- Mindre mødelokaler og lignende
- Modulbygninger
- Hotelværelser